Træelementet

Foto source @pinterest
Måske du også er interesset i:
Mit online forløb om de fem elementer
Yoga for de fem elementer
Træelementets personlighed
Træelementets energi er ligesom træets opadgående, og det betyder, at du med et dominerende træelement besidder en helt naturlig aggressivitet, som hjælper dig med at udfolde dig, skabe vækst og skabe handling. Træelementet er selvsikker og ambitiøs, og har en helt naturlig leder-evne. Situationer eller udfordringer, som er stressende for andre, er ikke altid stressende for dig, fordi du har en evne til blot at indtage situationen og deale med problemet. Du er ikke bange. Du logisk, struktureret og nysgerrig.
Træelements årstid
Træelementets årstid er foråret, hvor alting er i vækst. På denne årstid ses en form for aggression i naturen - det gælder om at få plads og komme frem i lyset. Naturen trives bedst med plads og rum omkring, og det samme gælder træelementet. Foråret er tiden, hvor der skal drømmes og startes nye projekter. Det er overgangen fra vinterens yin energi til sommerens yang energi.
Træelementets organer
Træelementets organ-par består af lever og galdeblære. Din lever er et multifunktionelt organ, som menes at have op til 500 forskellige funktioner - det kræver altså nøje planlægning - og derfor er et træelement i balance også genial til at planlægge og strukturere. En god planlægning gør det muligt for dig, at se dit næste mål. Det hjælper dig med at organisere dit liv og holde dig på rette spor, så du når dit mål og gør plads til nye. Urealistiske planer eller mangel på planlægning kan hænge sammen med dårlig eller stagneret lever energi. Leveren holder af enkelthed, og derfor skal du som træelement øve dig i at give slip på alt det, som bliver for meget.
Leverens højre hånd er galdeblæren, som skal sørge for, at planerne bliver til virkelighed. Der skal handles på visionerne. Galde er et yderst aggressivt stof, som rent fysiologisk nedbryder fedt. Som træelement har du en tendens til at blive fuld af galde og gift, hvis ikke du udlever din energi. Ophobet vrede og blokeret energi kommer ofte til udtryk i form af galdeblære lidelser.
Fysiske- og mentale ubalancer
Her er et udpluk af nogle af de ubalancer, jeg oftest oplever hos de af mine klienter, som er dominerende i træelementet:
Uhensigtsmæssig vrede
Utålmodighed
Bitterhed
Irritation
Usikkerhed
Kramper
Stive led
Søvnbesvær
Migræne
Øjenlidelser
Vil du lære mere om træelementet og de fem elementer?
Så læs mere om mit online forløb her
Kærligst
Pernille
Find mere inspiration og viden på: instagram
Skab gode hverdage for dig selv med: gratis affirmationer