Metalelementet

Blogindlæg Smoon (540 x 675 px) (3)

Foto source @pinterest

Måske du også er interesset i: 
Mit online forløb om de fem elementer

Yoga for de fem elementer

Metalelementets personlighed

Metalelementet er som menneske enormt struktureret. Hvis du er metalelement, så har du det typisk bedst, når du ved, at tingene bliver gjort på en bestemt måde. Du har tendens til at søge det perfekte, så i stedet for at bede om hjælp, udfører du gerne jobbet selv, for så er du sikker på, at det bliver gjort korrekt. Overordnet set kan man sige, at systemer, orden og struktur er dit varemærke. Du er produktiv og kan lynhurtigt bringe ro og orden over en kaotisk situation. Dine standarder og din perfektionisme afføder en helt naturlig æstetisk sans. Du mestrer skønhed og æstetikken er meget vigtig for dig. Du bestræber dig på at skabe din egen succes, så du kan leve det liv, du ønsker. Og du gør det med stort fokus. Du er selvsikker og går efter hvad du vil have. 

Metalelements årstid

Metalelementets årstid er efteråret. Det er den tid på året, hvor bladende slipper træerne, og hvor sommerens høst skal nydes. Mentalt kan efteråret overføres til dig på den måde, at det er tid til at give slip på alt det, som tynger, så der er plads til ny inspiration og nyt liv. Efteråret skal også bruges på at samle, perfektionere og færdiggøre foråret- og sommerens projekter. Det er tid til at høste resultater. 

Metalelementets organer

Metalelementets organ-par består af lunger og tyktarm. Lungerne skal indånde himmelsk livsenergi og fylde kroppen med ny ilt. Mentalt handler lungerne om at turde at åbne op og favne livet. Når du tør folde lungerne ud, så tør du også tage din plads i livet - det er på den måde, du skaber din tydelighed. Tyktarmens opgave er at give slip, og det skal du som metalelement være opmærksom på at få gjort. Metalelementet har nemlig tendens til at sidde fast i fortiden, og det kan svække immunsystemet. 

Fysisk- og mentale ubalancer

Hvis metalelementet kommer i ubalance, så kan du  hurtigt blive fordømmende, kritisk og kold. Hvis noget ikke går som planlagt, eller hvis tingene ikke går din vej, bliver du trist, nedtrykte, depressiv og næsten sørgmodig. Lungerne handler om sorg og om manglende evne til at åbne op for livet. Derfor vil depression og sorg føre til ubalance, som skaber symptomer relateret til lungerne (astma, åndenød, hyppige forkølelser, hudproblemer).

Som metal menneske skal du finde en sund balance mellem struktur og modet til sommetider at give slip og ikke bekymre dig om struktur. Derfor kan det også være en idé, at finde varme, omsorgsfulde personer, du kan omgive dig med. I balance er du varm og kærlig, men ligesom metal, kan du også blive ‘kold’.

Her er et udpluk af nogle af de ubalancer, jeg oftest oplever hos de af mine klienter, som er dominerende i metalelementet:

Sørgmodig
Opgivende
Nedtrykt
Depressiv
Fordomsfuld
Dømmende

Acne
Eksem 
Astma 
Forstoppelse
Diarre
Hoste

Vil du lære mere om metalelementet og de fem elementer?

Så læs mere om mit online forløb her

Kærligst
Pernille

Find mere inspiration og viden på: instagram
Skab gode hverdage for dig selv med: gratis affirmationer